Corvus

An infamous assassin, known only as Corvus.

Description:
High concept Berygtet lejemorder
Trouble Jeg vil det bedste, men hvad er det?
1 Jeg var kejserens snigmorder
2 Kniven er den bedste løsning
3 Du ved hvem jeg er
4 For Kejseren!
5 Ingen løse ender
Skills
+4
+3
+2
+1
cost Stunts Effekt
Stress 1 2 3 4
Physical
Mental
Social
Bio:

Mit oprindelige og “rigtige” navn er Timmorthy af Taino, så vidt jeg ved, men som barn blev jeg fundet af efterretningstjenesten og under min mester blev jeg oplært som lejemorder og bodyguard. Siden da har jeg gået under navnet Corvus, “Ravnen”.

Som lejemorder for kejseren har jeg slået utallige ihjel, jeg har forgiftet landsbyer, soldater og handelsfolk, jeg har skudt betydningsfulde personer og spioneret. Jeg har plantet forfalskede oplysninger og gjort utallige udåder – men jeg har også reddet uskyldige og stabiliseret imperiet, jeg har forhindret utallige forbrydelser og gjort meget godt.

Men så døde kejseren for 4 år siden, og af årsager kun kendt af mig selv forlod jeg kejserens tjeneste. I Wasa faldt jeg imidlertid ved et tilfælde over et plot mod Kejseren. Jeg slog guvernøren ihjel men hans tjenere var allerede taget til Den Hellige By.

Efter jeg fandt frem til tjenerne i Lysanne viste det sig, at tjenerne opholdt sig i lighuset i lower east quater. Mens jeg overvågede lighuset en aften kom en person derhen. Efter noget tid hørte du noget der lød som et skud og derefter stilhed. Jeg besluttede dig for at gå derind og mødte Dr. Manfred og Edvard, der var ved at undersøge lighuset. Efter lidt mistroisk udveksling af information fandt vi sammen i et hemmeligt lokale, hvor hvor vi gættede på, at tjenerne har opholdt sig, samt nogle dokumenter. Da vi åbnede de forseglede dokumenter var det bare en bageopskrift. Det virker som en kode, men hvordan bryder vi den? Det må undersøges nærmere.

Efter at problemet med guvernørens tjenere blev løst prøvede jeg at optrævle nettet af forrædere og forbrydere. Det viste sig at være mere besværligt end jeg havde regnet med – som on nogen eller noget var i stand til at samle et net af forbrydere uden de selv var klar over det. Til alt held var officer Hans Peter Willigut fra det hemmelige politi også godt i gang med at opklare sagen. Jeg var dog nødt til at hjælpe ham undervejs da han havde undervurderet en af de mere genstridige modstandere.

Efter redningen kom byvagten efter os. Vi havde brug for at komme under radaren måtte spille døde og blev transporteret væk fra det varme område og hen til centralen på en ligkærre. Vi havde egentlig tænkt jer at smutte ubemærket væk, men vi blev opdaget af Dr. Manfred, som dog heldigvis valgte at hjælpe os ud i stedet for at give os til vagterne. Vi udvekslede oplysninger og besluttede os for at arbejdet sammen om at optrævle forræderierne.

Senere….:
Det var en mørk og kold aften. Manfred og Nex indsamlede lig fra et lokalt fattighjem, hvor alle de hjemløse var blev dræbt af en mystisk sygdom, men dette rørte ikke de to fætre, især ikke, da byen betalte Manfred godt for at undersøge ligene. Nex animerede de døde kroppe og fik dem til at gå op på kærren, som han plejede, men pludselig opdagede han noget der ikke var som normalt. De døde kiggede på dem! Manfred var ikke i tvivl om, at de hjemløse var døde, men alligevel virkede de i live. Det løb de to fætre koldt ned ad ryggen, mens de mange blikke desperat og bedende kiggede på dem. En sær fornemmelse spredte sig i den gamle lade, der var omdannet til fattighjem. Manfred og Nex mærkede hvordan deres hår rejste sig på deres arme og en sær metallisk lugt omsluttede dem. Pludselig rejste alle de formodet døde sig og begyndt at gå hen imod Nex og Manfred. Deres øjne kiggede på dem, men virkede som om at de ønskede at flygte, som om de skreg af frygt, fanget i deres kroppe.

Manfred og Nex trak deres våben og begyndte at hugge i kroppene, som gik imod dem med udstrakte arme. Hurtig tænkning og et par tændte fakler i høet der dækkede gulvet i fattigdomshjemmet, fik hurtigt bugt med de sære udøde og de to fætre slap væk uden skader, men med oplevelse der både skræmte dem og forundrede dem..

Hvad de ikke vidste var, at Willigut havde været på sagen i længere tid, da disse sygdomsproblemer – der havde startet blandt de fattige – nu også var begyndt at sprede sig til mere velstående borgere. Da han så de to (eller rettere Manfred, der havde reddet Willigut’s skind tidligere) i knibe sprang han straks til hjælp. Han hjalp dem ligeledes med at slippe ud af problemerne med byvagten ved hjælp af sit badge.

Corvus, der havde holdt stedet under observation, kunne senere fortælle, at ingen havde forladt fattighuset i flere timer på nær adskillige muterede rotter… rotter med tentakler og skæl …

Corvus

Unicorn - Imperial City Jazz Kema